Keramik fabeldyr 02
- Fri fragt ved køb over 500kr
- Hurtig levering - 1-3 hverdage
Keramikskulptur: fabeldyr med takkede ryg i grå og gyldne toner
Keramik fabeldyr 02
SENDES IKKE - MEN TAG KONTAKT VI PLEJER AT FINDE EN LØSNING:)
Middelalderens bestiærer var fyldt med dyr som ingen nogensinde havde set. Enhørninger, griffoner, basilisker. Illustratorerne arbejdede ud fra beskrivelser fra beskrivelser fra beskrivelser, og resultatet blev skabninger der aldrig helt passede ind i nogen kategori. Noget fugl, noget firben, noget der tilhørte en anden verden end denne.
Denne skulptur ligner dem. Det takkede spidse rygparti, det lange flade hoved der peger fremad, de fire tilspidsede ben under den massive krop. Det er ikke et dyr man kan slå op. Det er et dyr der bare er der, i sin egen logik, på sine egne præmisser. Vi valgte det, fordi det er umuligt at ignorere.
Skulptur i keramik: materialer og håndværk
Skulpturen er 100% håndformet i keramik. Formen er flad og skulpturel, kun 7 cm dyb, og det giver den en næsten reliefagtig karakter. Overfladen er opbygget i lag med en ru, mineralsk tekstur. Glasuren er mørk grå med varmt gyldent ved ben og base.
Brug og styling
Med 26 cm i bredden og 23 cm i højden er fabeldyret kompakt men markant. Den flade form egner sig godt på en hylde, et sidebord eller i vindueskarmen, gerne set direkte fra siden hvor silhuetten træder tydeligst frem. De grå og gyldne toner passer til mørke overflader og naturmaterialer. Pga. størrelsen sendes skulpturen ikke, men vi finder næsten altid en løsning. Skriv til hello@ponyklubben.com.
- Mål: B 26 x D 7 x H 23 cm
- Materiale: keramik, håndlavet
- Farve: mørk grå med gyldne toner
- Pris: 1.350 kr
Ofte stillede spørgsmål
Ponyklubben er en personlig interiør butik med base i Ebeltoft. Vi håndplukker design, kunst og brugsting med karakter. Her finder du ikke massevarer, men ting med historie, kant og omtanke.
Vi er Thomas og Mie. Arkitekt og scenograf. Struktur og sanselighed. Det er vores fælles blik for form, materialer og fortællinger, der former butikken.
Se vores udvalg af særligt udvalgt design her
Ponyklubben ligger i Adelgade 68 i Ebeltoft.
Vi har fysisk butik i Ebeltoft, og du kan også handle hos os online på ponyklubben.com.
Bor du ikke i nærheden, sender vi naturligvis i hele Danmark.
Find os her
Vi sender typisk indenfor 1 til 3 hverdage fra Ebeltoft.
Når din pakke er afsendt, modtager du en mail med trackingnummer, så du kan følge den hele vejen hjem til dig.
Link til vores handelsbetingelser
Ja, du har 14 dages returret, når du handler online.
Varen skal returneres i samme stand som ved modtagelse. Kontakt os gerne inden, så hjælper vi dig godt videre.
Link til vores returpolitik
Fragten beregnes ved checkout og afhænger af pakkens størrelse. Men fragten ligger for det meste på 39 kr til pakkeshop.
Vi tilbyder fri fragt ved køb over 399 kr. Det fremgår altid tydeligt i kurven.
Ja. Det betyder meget for os, at produkterne er skabt med respekt for mennesker og håndværk.
Vi prioriterer leverandører, der arbejder ansvarligt og gennemsigtigt. For os handler bæredygtighed ikke kun om materialer, men også om ordentlige arbejdsforhold og langsigtede valg.
Vi vælger produkter ud fra tre ting:
• Æstetik og kvalitet
• Social bæredygtighed
• En stærk fortælling
Vi går efter design og kunsthåndværk, der kan holde, både visuelt og menneskeligt. Mange af vores produkter er produceret i mindre oplag eller under ordentlige forhold, hvor håndværk og mennesker er i centrum.
Det betyder, at du ofte finder noget her, du ikke ser alle andre stedeer.
Ponyklubben er en interiørbutik på Adelgade i Ebeltoft. Vi hedder Mie og Thomas. Hun er scenograf. Han er arkitekt. Vi bor på Djursland og har gjort det i mange år.
Vi har Ponyklubben, fordi vi vil have en butik, vi selv gider handle i. En, der tager tingene seriøst. Ikke på den tunge måde, men på den måde, hvor man kan mærke, at nogen har tænkt sig om.
Hvert produkt skal bestå tre prøver: Er det smukt og vellavet? Er der omtanke bag produktionen? Har det en fortælling, der er værd at dele? Og vi skal begge sige ja. Det tager lidt tid indimellem. Men det er derfor sortimentet er, som det er.
Vi rejser og søger og finder. Herhjemme og ude i verden. Små brands med overbevisning. Designere, der kender håndværket. Ting, du ikke lige støder på til hverdag.
Keramik fra spanske håndværkere. Fugle skåret i lindetræ af ornitologer. Japanske kokeshi-dukker med 150 år på bagen. Smykker fra et lille dansk studio.
Alt sammen håndplukket. Alt sammen med sjæl.
Abonner på vores nyhedsbrev og få 10 % på dit første køb